Mødet med lamperne fra Sonobe Light var kærlighed ved første blik. Det enkle hvide papir, de flotte former og det bløde varme lys. Lamperne er ikke kun smukke og giver et behageligt lys, men de er også håndlavede og producerede i Danmark. Der var derfor ingen tvivl om, at lamperne bare måtte bruges i indretningen hos Unikke Rum.

Charlotte Brandt er designeren bag Sonobe Light, der har arbejdet med kreativitet, papir og design i flere år. Ideen til lamperne opstod, da Charlotte var på barsel med familiens tredje barn. Fra konceptet tog form gik det pludseligt stærkt i et kreativt rod mellem baby og bunker af papir. Inspirationen til de smukke lamper har Charlotte hentet i et origamifold fra 1960-erne – et traditionelt håndværk nu i moderne klæder.

Lamperne findes i to forskellige pendler, en væglampe og som et billede der forener kunst og lys på magisk vis.

Find lamperne her

sonobe-light