Farvehjælp til indretning

Få professionel rådgivning til valg af farver i dit hjem

Farver skaber stemninger

Farver har en stor indvirkning på, hvordan et rum føles. Farver kan skabe ro, energi, varme eller elegance – alt efter hvordan de bruges. Jeg hjælper dig med at finde de nuancer, der understreger din personlige stil, skaber sammenhæng mellem rummene og får møbler og detaljer til at spille sammen.

"Farver er nøglen til det personlige hjem – de skaber indtryk, forener rummene og gør hjemmet levende"

Drømmer du om at bo med farver, men ved ikke hvordan du skal gribe det an?

Føles dit hjem ikke helt færdigt – eller ønsker du at give dine rum nyt liv med farver, der skaber harmoni og personlighed? Jeg tilbyder indretningshjælp med særligt fokus på valg af farver, der passer til dig og dit hjem.

Hvad tilbyder jeg:

• Udarbejdelse af en farveplan til dit hjem. Det kan være alt fra én enkelt vægfarve, du er i tvivl om, til et ønske om en gennemgående farveplan for hele dit hjem. Jeg kommer på besøg i dit hjem, og sammen finder vi frem til nogle flotte farver.

• Jeg giver gerne ideer til at flytte rundt på møbler, tips til nye møbler samt kunst til vægge. Men som udgangspunkt er der fokus på farverådgivning.

• Som kunde hos mig, får du adgang til fordelagtige rabatter på maling gennem mine samarbejdspartnere

Jeg arbejder altid med moodboards for at gøre det nemmere for kunden at visualisere resultatet.

Farvehjælp - trin for trin

1. Uforpligtende kontakt

Du starter med at sende en kort beskrivelse af din bolig og dine ønsker til mette@unikkerum.dk.

2. Farvemøde

Jeg kommer hjem til dig, hvor vi sammen gennemgår rummene. Vi taler om dine præferencer: Hvilke farver tiltaler dig? Skal det kun være væggene, eller også lofter og træværk? Måske er du også nysgerrig på tapeter?

3. Prisberegning

Jeg tager 2000 +moms for det første indretningsbesøg. Når jeg har fået et indtryk af opgavens størrelse, sender jeg et overslag med pris. Vælger du at sige ja tak til opgaven, modregnes indretningsbesøget i den samlede pris.

4. Farveforslag og inspiration

Med udgangspunkt i dine ønsker udarbejder jeg konkrete forslag, som præsenteres med farveprøver, billeder og kombinationer. Jeg arbejder med moodboards, som gør det nemmere for dig at visualisere ideerne.

5. Præsentation af farveplan

Jeg besøger dig igen, og vi ser på mulighederne sammen, så du kan mærke, hvilke løsninger der passer bedst til dit hjem.

6. Klar til penslen

Når du har valgt farverne, får du en færdig plan med NCS-koder, klar til at tage direkte med i malerbutikken, eller at give videre til din maler.

Kontakt

6 + 10 =